Du kender nok det med, at man gerne vil sætte sig ned og fokusere bedst muligt. Man åbner sin computer, tager sine hovedtelefoner på og går ind på Apple Music eller Spotify. Der findes utallige playlister. Nogle har platformen selv lavet og andre har brugere skabt. Men selvom man finder nogle man tror man kan lide, så er der alligevel nogle sange man ikke bryde sig om. Så hvilken playlist skal man egentligt sætte på?

Jeg har lyttet til meget forskelligt musik, når jeg gerne har villet finde det rette at arbejde fokuseret til. Jeg har prøvet været klassisk, pop, hip hop, deeb house, chill, lounge, jazz og flere til. Men jeg har ikke kunnet finde en enkelt playliste som rent faktisk levede op til alle mine forventninger. Den platform jeg bruger til at høre musik er Apple Musik. Her har de selv nogle playlister de mener er gode at studere og arbejde til. Dog synes jeg det var 50/50 om det egentligt var det rette for mig. Men jeg har altid fundet YouTube et godt sted til nemt at finde den musik man havde brug for.

En dag til en konfirmation blev der sat noget dejligt lounge/chill musik på. Og stort set alle sange var jeg totalt fan af. Man vibede godt med det og følte sig afslappet. Brugeren som havde uploadet den flere timer lange video med musik hed Lofi Girl. Hun har en del videoer med rigtig god musik som er godt at arbejde til. I en af videoerne så jeg hun reklamerede med, at hun lavede playlister på Apple Music med de sange der var med i hendes YouTube videoer. Det var fedt. Endelig kunne jeg få det fede musik fra YouTube som en playliste i Apple Music. Det som jeg altid har ønsket mig.

I dag når jeg sidder på arbejde og skal klippe videoer eller lave hjemmesider, sætter jeg denne playliste på, og kan trygt vide, at det er god og behagelig musik som ikke forstyrer, men tvært i mod, forstærker ens fokus. Jeg er så glad for, at have fundet min absolut favorit playliste til arbejde, at jeg gerne vil dele den med andre som søger den perfekte musik at arbejde og studere til.

Noget der også er lækkert ved playlisten er, at den regelmæssigt bliver opdateret. Så man når ikke at blive træt af at høre den samme sang igen.

I kan klikke her nedenfor, og så vil den tage jer til playlisten på enten Apple Music, Spotify eller YouTube.


Mikkel Bendix

Mikkel Bendix

Mikkel er en kommunikations interesseret person, som har erfaring med film/tv, hjemmesider, fotografering og digitale medier. Han studerer Film/TV på NEXT KBH.

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *