At få stillet en ADHD-diagnose som voksen (eller ung voksen) kan føles som at åbne en ny dør til en bedre forståelse af sig selv – men også som at træde ind i et ukendt rum fyldt med spørgsmål, bekymringer og muligheder. Denne guide er til dig, der netop har fået diagnosen og nu står med tankerne: “Hvad gør jeg så nu?”
1. Først og fremmest: Tag en dyb indånding
Det kan være en følelsesmæssig rutsjebane at få en ADHD-diagnose. Mange oplever lettelse – som om brikkerne endelig falder på plads. Andre føler sorg, vrede eller fortrydelse over tid og muligheder, man føler, man har mistet. Alle reaktioner er valide.
👉 Det vigtigste er at give dig selv plads til at føle – uden dom.
2. Forstå, hvad ADHD egentlig er
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er meget mere end uro og koncentrationsbesvær. Det handler også om, hvordan hjernen bearbejder information, regulerer følelser, planlægger, prioriterer og opretholder motivation.
Der findes forskellige typer ADHD:
- Primært uopmærksom type – problemer med fokus, glemsomhed, dagdrømmeri.
- Primært hyperaktiv/impulsiv type – rastløshed, afbrydelser, impulsiv adfærd.
- Kombineret type – en blanding af begge.
👉 ADHD er ikke en karakterbrist – det er en neurologisk forskellighed.
3. Søg viden – men med omtanke
Det kan være fristende at dykke ned i alle artikler, TikToks, Reddit-tråde og YouTube-videoer om ADHD – og det kan være hjælpsomt. Men pas på med informations-overload.
Start med disse troværdige kilder:
- ADHD-foreningen i Danmark: adhd.dk
- Psykiatrifonden
- Podcasts som “ADHD-podden” eller “Taking Control: The ADHD Podcast”
👉 Sæt grænser for, hvor meget du dykker ned i ad gangen – og mærk efter, hvad der føles relevant for dig.
4. Overvej behandling – både medicinsk og terapeutisk
Mange med ADHD oplever stor gavn af medicin, der hjælper med fokus og impulskontrol. Det er dog ikke en magisk løsning, og det virker ikke ens for alle.
Mulige behandlingsformer:
- Medicinsk behandling: Typisk med centralstimulerende medicin som methylphenidat (f.eks. Ritalin eller Concerta) eller atomoxetin (Strattera).
- Psykoedukation: Læring om ADHD og hvordan det påvirker dig personligt.
- Kognitiv terapi eller coaching: Fokus på struktur, selvregulering, tanke-mønstre.
- Ergoterapi og arbejdsterapi: Støtte i hverdagsstruktur og arbejdsliv.
👉 Tal med din psykiater og/eller praktiserende læge om dine muligheder og behov.
5. Skab struktur i din hverdag
Struktur er en superkraft for mange med ADHD – men det betyder ikke, at du skal planlægge hvert minut. Start med små ændringer:
- Brug kalendere og påmindelser aktivt (f.eks. Google Calendar, Notion, Todoist).
- Arbejd med visuelle hjælpemidler som whiteboards eller farvekoder.
- Sæt faste rutiner for søvn, mad og bevægelse.
- Del store opgaver op i mikro-trin – og fejre selv de små sejre.
👉 Find den struktur, der fungerer for dig – og giv dig selv lov til at eksperimentere.
6. Tal med dine nærmeste – når du er klar
Det kan være en enorm lettelse at dele din diagnose med dine venner, din partner eller din arbejdsplads. Men det er også meget personligt. Du bestemmer, hvem der skal vide hvad – og hvornår.
Tips til samtalen:
- Vær ærlig og konkret: “Min diagnose forklarer, hvorfor jeg har kæmpet med [X].”
- Gør det ikke til en undskyldning – men en forklaring.
- Del, hvordan de kan støtte dig.
👉 Nogle vil ikke forstå det fuldt ud – og det er okay. Det vigtigste er, at du forstår dig selv.
7. Arbejd med selvaccept – og slip skyld og skam
Mange med ADHD har fået at vide, at de er “dovne”, “uorganiserede” eller “for meget”. Diagnosen giver dig en ny fortælling: Du har ikke fejlet – du har kæmpet med en usynlig udfordring uden de rette værktøjer.
Start med at øve dig i selvmedfølelse:
- “Jeg gør det så godt, jeg kan, med de forudsætninger jeg har.”
- “Min hjerne fungerer anderledes – og det er okay.”
👉 Selvaccept er ikke en slutdestination – det er en daglig praksis.
8. Find fællesskaber
Du er ikke alene. Der findes både online og fysiske fællesskaber, hvor du kan møde andre med ADHD, dele erfaringer, få tips og bare føle dig forstået.
Tjek f.eks.:
- Facebook-grupper som “ADHD Voksne – Danmark”
- ADHD-foreningens netværksgrupper
- Reddit: r/ADHD
👉 Det kan være utroligt helende at høre andre sige: “Det kender jeg alt for godt.”
9. Lær at udnytte dine styrker
ADHD er ikke kun vanskeligheder – det kan også være en kilde til kreativitet, passion, hyperfokus og nytænkning. Mange med ADHD trives i jobs eller projekter, hvor der er variation, autonomi og plads til at tænke anderledes.
Spørg dig selv:
- Hvornår føler jeg mig i flow?
- Hvilke opgaver tænder mig?
- Hvordan kan jeg arbejde med min hjerne, ikke imod den?
👉 ADHD er ikke din fjende – det kan være din største fordel, når du forstår den.
10. Husk: Det er en proces, ikke et quick fix
At lære at leve med ADHD – og trives – tager tid. Du vil opdage nye sider af dig selv, støde på nye udfordringer og finde nye strategier. Nogle dage vil det føles som ét skridt frem og to tilbage. Men du er i gang.
👉 Det vigtigste er, at du er begyndt. Du fortjener at have det godt – på dine egne præmisser.
Har du brug for hjælp her og nu?
Hvis du føler dig overvældet eller fastlåst, så husk at du altid kan kontakte:
- Din egen læge
- En psykolog
- ADHD-foreningen på deres rådgivningstelefon
- En pårørende eller ven, du stoler på
Afslutning:
Din diagnose er ikke en dom – det er en nøgle. En nøgle til at forstå, hvorfor du reagerer og tænker, som du gør. En nøgle til nye muligheder og selvindsigt. Brug den med omsorg, tålmodighed og nysgerrighed.
0 Kommentarer